Et heldagstilbud er et pædagogisk tilbud på Solhjorten hvor skole og fritidsordning er integreret og børnene er samlet under hele dagen. Dagen er gennemgående med fokus på en helhedsorienteret indsats for elever med særlige behov. Dette betyder at undervisning og fritidsaktiviteter smelter sammen, og der er et tæt samarbejde mellem skole og personalet for at skabe sammenhængen i barnets hverdag.

Solhjortens heldagstilbud er relevant for vores børn, der har brug for ekstra støtte og struktur i deres hverdag, fx børn med særlige behov, emotionelle og eller adfærdsmæssige udfordringer. Målet er at skabe et trygt og udviklende miljø hvor barnet trives, lære og udvikler sig socialt.

Solhjorten løser en særlig opgave i forhold til børn og unge med ASF og svær ADHD og sammen med vore samarbejdspartnere arbejder vi kontinuerligt på at bringe ny viden og forskning ind i praksis.

Vi arbejder altid ud fra det enkelte barns individuelle forudsætninger. Vi ønsker at støtte og udvikle det hele menneske, og derfor arbejder vi målrettet med børnene og de unges sociale og faglige kompetencer.

Vi prioriterer et tæt samarbejde med forældrene om elevens udvikling og trivsel og sætter sammen mål for barnet og dets læring. Vi har stort fokus på, at den enkelte elev kan arbejde med strategier i dagligdagen og samtidig blive i stand til løbende at udvikle nye strategier.

For os er det vigtigt, at børnene og de unge kan indgå i meningsfulde fællesskaber sammen med skolekammerater ud fra fælles interessefelter.

Grundlæggende forudsætninger for Solhjortens heldagstilbud:

• Skole- og fritidsdel er finansieret af bopælskommunen.

• Tilbuddet retter sig mod alle børn på skolen.

• Lærere og socialpædagoger har ansvaret for hver sin del af det samlede tilbud.

• Der er en fælles overordnet ledelse af tilbuddene.

• Helhedstilbud skal indrettes med udgangspunkt i børnenes og forældrenes behov. Behovene kan være forskellige alt efter børnenes alder og graden af deres funktionsnedsættelse.

• Sikre, at skole- og fritidstilbud udformes og tilrettelægges ud fra en fælles (forældre, lærere og pædagoger) opfattelse af, hvad der bedst tjener det pågældende barns behov og forudsætninger.

• Sikre, at der er helhed og sammenhæng i hverdagen og medvirke til at udvikle en fælles kultur for skole- og fritidstilbud.

Vil du vide mere om Solhjorten?

Ring til os på telefon: (+45) 44 95 46 50 eller skriv til os: adm@solhjorten.dk

​Den rette tilgang

Solhjortens tilgodeser den enkeltes behov
​med sunde grundtanker og værdier

Mennesker med særlige behov kan udvikle egne evner i et fællesskab, hvor tryghed, respekt og tillid skaber rammen for et liv i rytmisk sammenhæng og kvalitet, i en kunstnerisk skabende proces.

Serviceloven § 104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene.

Solhjorten er et dagbehandlingstilbud med SFO/Klub og STU for elever med udviklingshandicap.

Kontaktoplysninger​

Administration

Telefon: (+45) 44 95 46 50

E-mail: adm@solhjorten.dk

Kålundvej 24, 3520 Farum

Klik her for rutevejledning

Forstander Rene Jakobsen

Tel.: ​(+45) 24 98 43 42

Mail: rj@solhjorten.dk

Solhjorten Indskoling: 26 24 66 47

Solhjorten Udskoling: 30 52 10 13

Solhjorten STU: 60 15 10 26

Solhjorten Kompasgruppen: 26 23 21 48

Solhjorten Værksted: 42 36 01 40

Solhjem: 28 57 09 40

© Solhjorten  2021. Alle rettigheder forbeholdes. CVR-nummer​: 26359007.