2 pædagoger søges til Solhjorten skoledel
Vores dejlige skole i Farum har vokseværk, med bl.a. en ny børnehaveklasse til august 2026, derudover nye elever til vores andre klasser.
Vi er på Solhjorten 46 elever og brugere i alderen fra 5 år til 44 år – fordelt på 4 forskellige enheder: Skole, STU og 2 §103 & §104 værksted, derudover har vi et internt aflastningssted Solhjem.
Vi er delt op på 2 lokaliteter, skole & STU på Kålundsvej 24, 3520 Farum og Solværkstedet, Kompas og Solhjem beliggende på Tjærebyvej 25, 3400 Hillerød.
Solhjorten er en selvejende privatejet institution der ligger i naturskønne omgivelser i Farum.
Til vores skoletilbud søger vi 2 nye kollegaer i 35-37 timers stillinger, pr. 4 maj 2026.
Alle vores børn – i alderen fra 5 år og op til 16 år – har individuelle behov og udviklingshandicap. De følger skema, der passer til deres klassetrin, og vi sammensætter dagsformen, så den tilgodeser det enkelte barn. Alle vores elever har både fælles og individuelle skemaer. Vores skole er heldagstilbud
Du skal som pædagog på Solhjorten kunne arbejde alle hverdage i tidsrummet 8.00-16.00.
Vi søger kollegaer som er;
- Uddannet pædagoger med specialpædagogisk erfaring.
- Kollegaer som kan og vil deltage i fællesskabet på Solhjorten.
- Kollegaer som er omstillingsparat og klar til at hjælpe, hvor der er brug for det.
- Kollega der ser udviklingsmuligheder og ressourcer i stedet for begrænsninger.
- -Kollegaer som er fysisk og psykisk robust, da både udadreagerende og indadreagerende adfærd kan forekomme.